top of page

MISSION I ØSTASIEN

Shan folket i Myanmar

Højnæskirken støtter Nita & David som er udsendt af kirken til tjeneste blandt Shan folket I Myanmar.    

I 2005 fik David et kald til at bringe Guds ord til Shan folket i Myanmar.

David kendte på daværende tidspunkt intet til denne folkegruppe. Siden 2005 har David målrettet forberedt sig på at rejse af sted for at gøre tjeneste blandt denne folkegruppe.

David har studeret 2,5 år på bibelskole og har også en uddannelse som Administrationsøkonom.

I 2011 flyttede han til Myanmar hvor han har lært både burmesisk og Shan sprog og kultur for at række ud til Shan folket med evangeliet om Jesus.

Arbejdet

Arbejdet består primært i at udruste og træne lokale ledere til at række ud med evangeliet til Shan folket gennem kirkeplantning, børne- og ungdomsarbejde, evangalisation samt udvikling og distribution af kristne materialer.

​

​

​

 

 

Shan folket er en befolkning på ca. 6 mio. mennesker og har været udsat for megen undertrykkelse ned igennem historien og lever fortsat i vanskelige forhold. Shan folket bekender sig overordnet til buddhismen, og under 1% af befolkningen er kristne.  

Shan folket

HVORDAN KAN DU HJÆLPE

Forbøn er afgørende.

Du hjælper med til at nå Shan folket

ved at bede for Nita & David. Du kan modtage et månedligt bedebrev ved at skrive til kontoret. 

Økonomisk støtte er ligeledes en nødvendighed.

Hvis du mener, Gud leder dig til at give et fast månedligt bidrag, kan det ske via Højnæskirken, Kristent Fællesskab, Rødovre, eller OM Danmark. Gaver til dette arbejde kan trækkes fra i skat

efter de godkendte fradragsordninger.

Hvis du vil være med til at støtte Nita & David,

så giv besked til kirkens kontor.  

Billede af Jakob Braun

Historien bag

DAVID ”En aften i 2005 ledte Gud mig til at læse Esajas kap. 55. Han viste mig igennem en vision, hvordan han ville have mig til at gå til et folk, som jeg ikke kendte, og at han ville have mig til at tjene dette folk og bringe hans ord til det. Jeg spurgte Gud, hvor han ville have mig til at rejse hen, og han gav mig et billede i mit hoved, hvor han med ildbogstaver stavede navnet på dette folk: ”Shan”.

Jeg fandt senere ud af, at dette ord er navnet på en folkegruppe i Myanmar (Burma) i Sydøstasien. Selvom jeg ikke kendte noget til dette folk og ikke havde lyst til at rejse ud og bor der, ændrede Gud hurtigt min indstilling og gav mig et brændende hjerte for dette folk. 

​

NITA er opvokset i Yangon, Myanmar (Uofficielle hovedstad).

I 2011 begyndte hun at arbejde for en amerikansk familie som tjente blandt Shan folket i Myanmar.

Gud ledte også Nita til at dele evangeliet til børn, som kommer fra ikke-kristne hjem og i 2013 flyttede hun til Lashio i Shan staten for at hjælpe i arbejdet med at række ud til Shan folket og til børn med evangeliet. Nita havde i begyndelsen ikke lyst til at flytte fra hendes familie og venner i Yangon

til et folk med en så anderledes kultur og sprog, men Gud ændrede hendes hjerte

til at holde af Shan folket og tjene blandt dette folk.

bottom of page