DÅB & MEDLEMSSKAB
DÅB
- Dåben er Guds løfte til den der bliver døbt, om at være et Guds barn og en del af hans evige familie.
- Dåben er et ydre tegn på den indre oplevelse at Helligånden har født sit evige liv ind i os.
- Symbolet om at blive sænket ned i vand og rejst op igen, taler om at være død og begravet fra et liv adskilt fra Kristus og at blive oprejst til et helt nyt liv forenet med ham.
- I dåben erklærer man overfor Gud og mennesker, at man vil følge Jesus som hans discipel.
- Ved dåben bekræfter menigheden at den døbte er et fuldgyldigt medlem af dens åndelige familie.
I Højnæskirken praktiserer vi “troendes dåb”, som sker på begæring af den, der er kommet til tro.
Troendes dåb kan ske, når en person udtrykker en personlig overgivelse til Jesus Kristus.
Vi er overbevist om, at denne helt personlige og levende overbevisning, kun kan gives den enkelte af Gud selv. Uden denne overbevisning skal man ikke lade sig døbe. Selvom Højnæskirken alene praktiserer troendes dåb,
er dette dåbssyn ikke påkrævet for at kunne deltage som et ligeværdigt medlem af menigheden.
Da denne dåbsform allerede bygger på den enkeltes personlige beslutning,
behøves der ikke nogen yderligere ceremoniel ”konfirmations” bekræftelse.
Medlemsskab
I Højnæskirken ønsker vi at udtrykke vores åndelige fællesskab med alle der følger Jesus og er blevet en del af Guds familie, derfor hedder menigheden også Kristent Fællesskab.
Vi har ikke et formelt registreret medlemskab, men af praktiske årsager tilmelder man sig en adresseliste og menighedens nyhedsmail.
Vores menighedsarbejde er fortrinsvis bygget på frivilligt engagement,
med kun nogle enkelte ansatte. Vi tror på at Gud har udrustet alle troende med nådegaver og at disse giver sig til udtryk i praktiske tjenester, hvor vi opbygger hinanden og udbreder Guds Rige.
Disse tjenester bliver organiseret igennem tjenestegrupper og igennem dem man får også adgangsrettigheder til planlægningssiderne på menighedens hjemmeside. Menighedens udgifter dækkes af frivillige gaver.
Det vil i praksis sige, at de, der kommer regelmæssigt og opfatter menigheden, som deres åndelige hjem, i fællesskab dækker udgifterne.